Det var en stor oplevelse for mig som en islandsk royalist, født under kong Christian den X, i går at se DRs „direkte” genudsendelse af prinsesse Margrethe og greve Henri de Monpezats bryllup den 10. juni 1967. Ikke mindst var det indtagende at se tronfølgerens kærlighed til den smukke grev, der lyste fra hendes øjne og i hendes smil.

Det har derimod længe undret mig på hvilken måde mange af mine danske venner i tidens løb har snakket om Hans Kongelige Højhed Prins Henriks danske sprog. Min medlidenhed har en smule med at gøre, at han og jeg har tre ting til fælles. For det første er vi begge to født på „fandens fødselsdag” den 11. juni. For det andet har vi været gift i over 50 år med vores egne Margrethe, han med Danmarks tronfølger, nuværende dronning af Danmark, jeg med min Eggertsdóttir, mor til seks børn. For det tredje har vi begge to måttet opleve at være „fremmedarbejdere” i kongeriget Danmark, greve Henri de Monpezat som „ansat” i et halvt århundrede i det danske kongehus, jeg tjenende i fire år som leder i afdeling for uddannelse og kultur i Nordisk Ministerråds Sekretariat.

De fire år i København – og mange gange siden – har jeg hørt dem som har dansk som modersmål, snakke om hvor dårlig dansk grev Henri de Monpezat taler og hvor dårligt sprogøre han har. Da har jeg funderet over hvor godt fransk eller islandsk de taler. Dette blev jeg mindet om da jeg i går hørte DRs kvindelige TV vært nævne navnet på Islands præsident i år 1967, Ásgeir Ásgeirsson, som sandelig er et vanskelig navn at udtale hvor det forekommer lange diftonger og tryk på første stavelse. Ingen Islænding ville have forstået TV værtindens udtale af præsidentens navn. Man skal ikke kaste sten i et glashus. Og greve Henri de Monpezat har gjort alt hvad han kunne for at tjene det dejlige Danmark.

Reykjavík, 11. juni 2017

Tryggvi Gíslason

Sent til Berlingske og Jyllandsposten